Forside   Animation   Biografi   Kontakt   Links   English
Farvemanus Farvemanus 010-080
Farvemanus 080-150 Farvemanus 160-260
Farvemanus 260-470 Farvemanus 470-530
Work in progress
Farvemanusset er kronologisk:
Filmen handler meget kort fortalt om høvdingens nevø Justforkix der er kommet til landsbyen, for at lære hvordan man bliver en mand. Han bliver bortført af vikingerne som er kommet til det varme syden for at lære frygten at kende . Obelix og Asterix følger efter dem og meget af filmens handling foregår i det kolde nord med gejsere, isdækkede fjorde ,vikingefester og Abba, en vikingehøvdings smukke teenagedatter.

Animation:
Arbejdet i animation drejer sig for mit vedkommende om farveholdning, lyssætning, kontrast,tekstur og fokus på, hvor figurerne er placeret i pågældende scene. Tegning/layout/storyboard er der andre som har taget sig af, jeg har efter bedste evne krediteret disse. I forbindelse med Asterix er det umuligt at kreditere fyldestgørende, udover at nævne at Jens Møller var layout supervisor.

Asterix og Vikingerne - baggrundssupervisor:
Som baggrundssupervisor var det mit arbejde at producere farvemanuskriptet i sammenarbejde med instruktørerne Stefan Fjeldmark og Jesper Møller. Dels lægge malestilen og endelig håndtere selve produktionen af baggrundene; dvs. fordele sekvenserne mellem de to studier, Wang studios fra Suzhou i Kina, som lavede størsteparten og Neomis i Paris, derefter kommentere, rette og godkende deres arbejde.

Farvemanuskriptet blev lavet i to omgange, først i en grov/hurtig udgave (color-key) med storyboardet som grundlag (er markeret med et SB i farvemanus) der viser den overordnede farveholdning i hver enkel sekvens. Derefter nogle mere detaljerede billeder (BG-key’s) med brug af de færdige layouts (er markeret med et LO i farvemanuset). Disse mere detaljerede BG-key’s er bortset fra finishen ret tæt på udseendet af de færdige produktionsbaggrunde. Halvvejs inde i produktionen kom Robert Brandt ”ombord” og fra sekvens 260 malede han under min supervision en del af de resterende BG-keys og det gjorde han rigtigt godt. Senere kom hans kollega Volker Krafzel med på projektet.

Som udtryk for på ”kommentar og rette delen” er her nogle ”work in progress” eksempler. Da malerne jo sad dels på den anden side af jorden i Suzhou og i Paris, kommunikerede jeg med dem via rettelser af deres produktionsbaggrunde. Nogle af dem malede jeg færdigt og de blev så brugt som yderlige reference. Til andre lavede jeg en groft malet rettelse som de så arbejdede videre på.
De færdige produktionsbaggrunde er med her dels for at vise hvor tæt de er på oplægget (BG-key´s) de er og udover at jeg jo har ”fixet” en del af dem, er de jo dét endelige udtryk for mit arbejde.
Endelig vil jeg takke Robert for al hans fine arbejde, ligevel takke Volker og Joaquim Royo som var den lokale franske BG-supervisor for deres indsats.
Sidst men ikke mindst Jim Chou, den kinesiske BG-supervisor som udover at lave et rigtigt godt stykke arbejde viste mig rundt i Suzhou under mit 4 måneders ophold dér.